DERFOR BØR DU BESØGE MALLORCA


Får Mallorca dig til at tænke på overfyldte strande, grisefester og all inclusive hoteller? Så kan du godt tro om igen, for selvom det stadig findes i visse egne, er det altså langt fra, hvad Mallorca og den mallorcinske kultur står for og har at byde på.

Søger du vest på, (modsatte retning af turistbusserne), finder du de smukkeste strande, klipper, hemmelige strandbarer, historiske slotte og fantastisk, autentisk mad. Jeg har rejst i hele verden og for mig, findes der ikke et smukkere hav end Middelhavet. Dets dybe blå farver i kontrast til klipperne gør det vildt og eksotisk, og så behøver man ikke at flyve længere end tre timer væk. What’s not to like?

I dette lille indslag beskriver jeg blot nogle af de perler, der er værd at opleve i Andratxomtrådet på Mallorca. Området som vores sensommerretreat tager dig med til.

Cala Llamp

Strandbaren Granfolies i Cala Llamp er en de “hemmelige strandbarer”, som jeg beskrev i introen. Her kan man kan bade i en naturlig klippepool, hoppe fra klipper, snorkle eller nyde en frokost på den skønne restaurant Gran Follies. Dette sted kan jeg altid drømme mig tilbage til og længes efter.

Cala Llamp beach camp – natural pool dagstur

Kunst – Galleri CC Andratx

CC Andratx (CCA) blev grundlagt i 2001 af Jacob og Patricia Asbæk. CCA byder på værker fra såvel veletablerede kunstnere,  som fra opkommende lokale kunstnere, der bor og kreer deres kunst på stedet.  Bygningen er 4.000 m2 stor og har en minimalistisk men traditionel stil, der er perfekt integreret i den fantastiske naturs omgivelser. CCA er et af de største centre for nutidskunst på Balearerne samt i resten af Europa.

 Port of Andratx

En lille hip havneby med gode restauranter, økologisk superfood supermarked, tapas steder og natteliv. Et sted hvor bl.a. flere danske kendisser forståeligt nok har købt sommerhus. Prøv det populære morgenmadssted “Cappuccino”, shop lokalt design og gå på kunstudstillinger – alt sammen i denne lille by med dets blå vand og lille havn.

Port of Andratx

Aktiviteter

Mallorca byder på alle former for aktiviteter. Bjergene indbyder til fantastiske vandreture eller cykling, hvis man er til det. Det blå krystalklare hav er perfekt til snorkling og stand up paddle boarding. Septemberklimaet er super egnet til udendørs yoga og træning, da det ikke er for varmt om morgenen.

Mallorca byder desuden på mere adrenalinfremmende sportsgrene såsom surfing, kitesurfing, canyoing & klippehop.

 

Cecilie i Sant Elm

 

Maden 

Det spanske køkken er specielt kendt for deres smagsfulde tapas og paella. Billederne her er fra en lokal restaurant, som vi besøgte den sidste dag på vores Mallorcaretreat 2017. Vi fik serveret den lækreste paella med grillede grøntsager og kikærter. Vi fik selvfølgelig masser brød og aioli, samt pimientos del padron (små stegte peberfrugter som smager himmelsk!).

 

Pimientos de padrón

Paella


0 replies

Leave a Reply

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *